lørdag den 18. januar 2014

Sjobo/menneske=Grundlaget for Sjobonisme.

Sjobonistisk Nytårstale:

Mennesker og hunde formér jer!
Kig ud af vinduet, der er globalopvarming, der er ingen grund til, at hunden skal sidde ude i huset, og vi skal sidde inde i huset. Det er på tide, at tage temperaturen på vores indbyrdes forhold. At gøre status på 2013.
Meget fik vi lært os, meget fik vi oplevet og endnu mere fik vi ikke oplevet. Men vi tog afsked med en hund og tog imod et menneske. Same same, ville nogen sige, og det er netop her sjobonismen har lært os, at vi er ens af hjerte, sind og sjæl. Siger den bjæf.. er jeg bare nødt til at sige vov. Jeg er hans menneske. Og da plus plus giver minus mening, springer vi let og elegant videre til årets nytårsfortsæt:

Ifølge den stiftende generalforsamling i Dansk Sjobologisk Institut pr 11.07.2013, er det vedtaget, at de danske sjobologer, skal indgå mundtlig aftale med alle hunde de møder i såvel privaten og det offentlige rum.. ..
Det skal ikke længere være velset, at mennesket stirrer, kigger,trykker,klapper,kommandére,eller hiver i snoren, når en hund burde have samme mulighed for at gøre det samme hos os mennesker. Hvis ikke denne magtmisbrug snarest udjævnes, har hundende i kreds 1, 3 og 11 meldt ud, at de ikke vil samarbejde. Derfor påtales det, at hvis en hund kigger på dig, lægger sig på dig, gnaver dig i øret, eller piver og vil ud, så skal det efterkommes indtil hunden selv lægger sig i sin kurv eller i opnår en
gensidig overenskomst om konsensious.
Der er i forlængelse af dette besluttet, at en klageinstans, skråstreg, ankenævn, skal oprettes. Tovholdere på dette er som ventet:
Martin Øvad(m), Douglas Frits Eriksen(m), Martin Sloth Olsen(m), Preben(h), Henny(h),Ninka(h), Thor(h)

Der er meget der kan gøres bedre for, at vi kan gøre for at hunden kommer mennesket nærmere, men, dér, hvor der virkelig er meget, at hente, er når mennesket skal nærme sig hunden, og det er det vi skal arbejde på i Sjobologen 2014.

Tak for 2013, må 2014 blive mere seriøst tak.