Sjobonisme: februar 2015

lørdag den 14. februar 2015

Sjobonistisk erklæring til redigering på årsmøde 14/2

[redigeret]
En æra er forbi. Et paradigmeskift i vores mentalitet udløser et længe ventet farvel
til til det der engang var.
Vi har mistet noget vi havde kært i mange år, men nu
er det væk.
Jeg ved, du ved. Vi kunne ikke selv administrere postmodernismen,
det senmoderne, hypermoderne
og atomismens utallige krav.
Det er et farvel til Thomas Ziehe og til Bourdieus naive, undergravende tese om radikal modernitet .

Samfundets hetz, stress og forfængelighed efter utopia er i opbrud og tak for det.

De store tænkere prøvede at beskrive og ændre og cadot for det.

Lad os præsenter jer for Sjobonismen. Vov! En alturistisk, holistisk vision om en social politik og
en ideologisk livsanskuelse med ultimative rene motiver til os selv
og alle, og derved skabe et samfund som ikke bliver styret af frygt. (Apprpos terrror)
Derved kan vi med ro i sind forenes
i en kurv hvor liberalisme er til for at fællesskabet kan have en åndelig og metafysisk
indspirerende selvedukativ rolle, hvor vi forstår at tjene til os selv
og dele af gavmildhed for at blive værdsat efter fortjent.
Udvisning af naturlig omsorg og
mennesket iboende ønske om at leve i et trygt, sundt, men også respekteret og
interessant samfund, som man kan være stolt af og selv være med til at forme, indenfor
det sjobonistiske ideal; men altid med vore dyre love grundfæstnet i historisk tro
for snude.

Mennesket bør værne om sin indre væren og kende sig selv, være sig selv
for det er når vi ved vi er dét, at vi kan blive noget andet. Pligter og
rettighedsbegrebet er en naturlige almen dannelse i den sjobonistiske sociale
ideologi og med sjobonismens inkluderende og rummelige udlægning, af tidligere
tanker, som beskrevet i moseloven, sharia og det andet og tredje testamente,
samt østens filosofi, prøver vi at bygge bro mellem tro og viden. Det eneste
vi ved, er vi ikke ved noget og det er netop det sjobologiens skole må lære
os, så vi kan få mad, luft og varme.Dette er matematikens love og humanismens
idealer, som sjobonismen implementerer i det interpersonelle samkvem og i et
hyper multikulturelt globaliseret ziehsk´ senmoderne samfund med dets uendelig
mange valg og fravalg og ikke mindst de allerstedsværende sociale platformes
sameksitens muligheder for selvudvikling. Med denne tilgang og åbenhed for andre
ressourcer end menneskets hidtil indsete, åbnes for uendelig mulighed for viden
og personlig udvikling og det er dette budskab sjobonisme står for og for
sideløbende åbne og udvide menneskets bevidsthed og ikke ikke mindst pirre
menneskets kritiske, saglige og kyniske realisme, for derved at samle menneskeheden
i ét fællesksab hvor den personlige forestilling om et godt liv bliver opnået gennem
fælles agenda i (næste)kærlighedens og ydmygighedens tegn. Med sjobolistisk respekt:
Sjobo – den hemmelige hund. (1993-2009) Viva La Revolutiolencia (Sjobonistiske
relativister oprettet, 2013) Kom så, håret væk fra øjnene, din gamle vovhund, vi
skal ud at gå!!