AF Anne G. Andersson og Emil Bergløv
Wikileaks
Wikileaks.org blev lanceret i 2006 og beskriver sig selv som en medie-organisation, der ikke har til formål at tjene penge.
Deres formål er derimod at bringe vigtig information til offentlighedens kendskab, ved at anonyme kilder kan uploade fortrolige dokumenter og tv-klip på hjemmesiden.
I 2010 skabte WikiLeaks ravage med sine afsløringer fra Afghanistan-krigen, og i oktober fortsatte afsløringerne med dokumenter om Irak-krigen.
* TIP OS: Find de gode WikiLeaks-historier
* SØG SELV Her kan du finde dokumenterne fra WikiLeaks
* OVERBLIK Se de nyeste WikiLeaks-afsløringer
I øjeblikket foregår der en heftig cyberkrig på internettet.
Det er hackernetværket 'Anonymous', der har meldt sig på banen som dem, der lægger arm med virksomheder så store som PayPal, Amazon og Mastercard.
Og det gør de i noget så nobelt og ædelt som i »informationsfrihedens navn«.
De ovenstående virksomheder har nemlig afbrudt deres samarbejde med WikiLeaks efter whistleblower-organisationen forrige uge offentliggjorde 250.000 hemmelige amerikanske dokumenter, der efterfølgende er blevet døbt 'cable-gate'.
Og det skal de ikke have lov til at slippe godt fra, lyder det fra Anonymous.
Men hvem er de, de polititiske cyberkrigere, der kalders sig for 'hacktivister'?
Hacktivister skylder WikiLeaks
Ifølge Lars Konzack der, ved siden af sin ph. d. i multimedier, har fulgt hackergruppen Anonymous i en årrække, er det egentlig ikke fordi, at de er specielt ideologiske eller har ytingsfrihed som deres ypperste mål, at de nu kommer WikiLeaks til undsætning.
Det er fordi de skylder.
»WikiLeaks lækkede tilbage i 2009 et dokument, der viser, at Australien ville lave en kæmpe firewall, som ville gå ud over hackernes hjemmesider«, siger han.
Og derfor hjælper de dem.
Tippet fra WikiLeaks viste nemlig, at den australske firewall ville gå ud over nogle af de hjemmesider, som nørderne bruger rigtig meget af deres tid på.
4chan, Encyclopedia Dramatica og Something Awful er nogle af de hjemmesider, som hackerne bruger meget. Her er fora og mulighed for at kommentere på hinanden billeder og kommentarer.
Det er forresten herrfa, at navnet Anonymous stammer. For i kommentarfelterne står der ikke navn, men blot det engelske ord for anonym: anonymous.
LÆS OGSÅWikiLeaks: USA byggede Saddams galge
Anonymous
Store aktioner
Juli 2006 - Habbo Raid. Anonymous går ind på chatstedet Habbo og former et hagekors af afroamerikanske figurer.
Januar 2008 - ' Operation Chanology'. Anonymous angriber Scientologys hjemmesider og holder demonstrationer i hele verden.
Maj 2009 - 'YouTube Porn Day'. I frustration over at YouTube fjernede lyden fra mange musikvideoer på grund af manglende rettigheder, lagde Anonymous pornofilm op på siden og forklædte dem som børneprogrammer.
Februar 2010 - 'Operation Internet Freedom' - Anonymous overtager styringen af to australske parlamentshjemmesider efter et forslag, gruppen ser som internetcensur. Aktionen efterfølges af fysiske demonstrationer.
Sommer 2010 - Studerende i Iran går på gaden for at protestere mod landets valgresultatet. Den iranske revolutionsgarde slår hårdt ned på de unge. Meget information kom ud af landet gennem Twitter takket være mange fra Anonymous.
September 2010 - 'Operation Payback'. Gruppen begyndte at svare igen på alle dem, der havde kritiseret Pirate Bay. 'Operation Payback' er nu blevet udvidet til at beskytte WikiLeaks.
Nå, men hackerne blev vrede på den australske regering, fordi den store firewall, der for eksempel skulle beskytte mod børneporno, gik ud over deres hjemmesider. Nørdernes hjemmesider indholder blandt andet japanske manga-tegneserier, som i filterets øjne ligner børneporno.
Zombiecomputere
Det fik det løse netværk - for det er ikke en gruppe som et fodboldhold eller en spejdertrup, gør Lars Konzack opmærksom på - til at aktivere deres store arsenal af zombiecomputere.
Forsvar. Demonstration ved den engelske ambassade i Madrid.
En zombiecomputer er en computer, som har fået en virus, der gør, at hackerne kan kontrollere den. Det lille program, som bliver installeret på computeren, gør, at hackerne råder over en digital hær, som de kan vende mod de hjemmesider, de vil angribe.
LÆS OGSÅKreml: Giv Assange Nobels Fredspris
Den australske parlaments hjemmeside fik 7.500.000 besøgende inden for ét sekund, og blev derfor lagt ned. Med de officielle hjemmesider nede kunne hackerne 'drille' det officielle Australien ved at fylde deres hjemmesider med pornografi.
Det var altså takken for at forsøge at øge internetsikkerheden, eller indskrænke friheden, som modargumentet kunne lyde.
Den slags 'drilleaktioner' er blevet et af Anonymous' mest skattede våben.
Startede med at kommentere
Men gruppen startede et helt andet sted, fortæller Lars Konzack, der også har skrevet bogen 'Netgeneration og nørdkultur'.
År tilbage, før parlamentet og den nyreligiøse organisation Scientology, som gruppen også har været efter, kom i Anonymous ' søgelys, bestod gruppen en flok nørdede knægte, der udvekslede og kommenterede hinandens billeder på forskellige internetfora.
Internettet er et semioffentligt rum, men man bliver nødt til at betragte det som offentligt
Lars Konzack, forsker i nørdkultur
Men omkring 2003 udviklede det sig til en form for fællesskab, og internetrødderne begyndte at udtænke alternative måder at skabe underholdning på i cyberspace.
En populær disciplin blev at drille og provokere religiøse, racister, homoseksuelle eller økologer rundt om på internettet. Det kalder de i øvrigt selv for at 'trolde'.
LÆS OGSÅAmazon er næste mål for WikiLeaks-støtter
For at forstå hackerne, må man også forstå deres subkultur, siger Lars Konzack. Det giver ingen mening at se de to ting hver for sig, sig Konzack.
»De har deres helt eget sprog og æstetik. Meget af det kommer fra popkultur, men det er ikke noget, man sådan lige kan forstå«, siger han.
Fetishister bliver hængt ud
En stor del af kulturen går ud på at mobbe og gøre lave grin med forskellige ting. For eksempel er det populært blandt nørderne at hænge folk med en seksuel fetish ud.
»Der er nogle folk, der synes, det er interessant at have sex med deres bamse eller går med ble. De folk tror måske, at de ting de skriver på internettet er noget de skriver til sig selv og nogle ligesindende, men sådan er det i realiteten ikke«, siger Lars Konzack og fortsætter:
LÆS OGSÅAssanges kvinder fortæller: Sex i søvne og kondomet der sprang
»Det giver stof til eftertanke i forhold til vores brug af Facebook og så videre. Internettet er et semioffentligt rum, men man bliver nødt til at betragte det som offentligt«.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar