I 1600tallet blev lægen uddannet uden nogensinde at se en patient.
© Colourbox
Da lægen kun kunne latin
Alle Tiders Historie 25. marts 2013 kl. 11:30 på P1
Hør udsendelsen (29:57)
I 1600-tallet, før den moderne lægevidenskab tog form, var der et skarpt skel mellem de fine medicinske læger, der kunne tale latin, og i deres studietid aldrig havde set en patient - og da slet ikke brugte hverken studie- eller arbejdstid på at se nærmere på menneskets indre organer.
Det gjorde til gengæld de knap så fine barberer, der ikke kunne latin, men derimod kunne lappe organer sammen og fjerne kræftknuder.
Tag med en tur på læsesal og hør historien om lægen og barberen.
SU er øl
Alle Tiders Historie tager et dyk ned i historiebøgerne sammen med universitets-historiker Ejvind Slottved, og trækker SU sporet tilbage til 1500-tallet.
Nok har studerende ved Københavns Universitet fået hjælp af staten til at komme igennem deres studietid, men det var ikke med penge det blev støttet. I 1600-tallet bestod uddannelsesstøtte af to daglige måltider og et par liter øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar