søndag den 17. oktober 2010

Boganmeldelse: Hvem er jeg - og hvis ja, hvor mange?

Til livet store spørgsmål; Hvem er jeg? Hvad er mennesket? Giver denne bog en overskuelig og klar indsigt i de utallige måder at svare på spørgsmålene.

Da jeg læste “Hvem er jeg - og hvis ja, hvor mange?” henledtes mine tanker til da jeg var barn og samlede puslespil. Bogens første del vil jeg sammenligne med puslespilbrikker med kant. Brikkerne samles og det bliver tydeligt i hvilken retning bogen bevæger sig.

I anden del af “Hvem er jeg - og hvis ja, hvor mange?” beskrives et super interessant billede. Utallige interessante og relevante spørgsmål skildres og uddybes med svar, med plads til min egen opfattelse, overbevisning eller værdi. Spørgsmålene stilles med afsæt i forskellige kategorier, dog med relation til det at være et levende individ.

Bogen samler alle brikkerne men det er op til læseren at koble eget liv og virkelighed med teori, psykologi og biologi, så puslespilssamleren får det komplette billede til at blive levende.

At koble bogen til eget liv, var ikke vanskelig. Det var uundgåeligt ikke at tage stilling til - blive nysgerrig eller klogere på det at være menneske.

Bogen er for mig en rigtig god introduktion til den filosofiske verden.
http://www.kulturplakaten.dk/boganmeldelse-hvem-er-jeg-og-hvis-ja-hvor-mange/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar