søndag den 12. september 2010

Færre siger blankt nej til atomkraft

00:55 | 12. september 2010
Mange flere danskere er kommet i tvivl i spørgsmålet om for eller imod atomkraft. Men der er stadig flest modstandere.
Kortdata ©2010 - Vilkår for anvendelseDer er stadig er klart flertal imod a-kraft i Danmark: 54 procent er modstandere, mens 21 procent er tilhængere.

Men der er kommet flere “hverken-eller”- og “ved ikke”-svar, så en fjerdedel af danskerne nu er tvivlere, viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Megafon har lavet for Politiken.

Det er det højeste niveau, siden debatten for alvor gik i gang i midten af 1970’erne. Samtidig mener næsten halvdelen af befolkningen, at det skal undersøges, om atomkraft som energikilde kan betale sig, miljømæssigt og økonomisk.

Leder af Megafons kvantitative afdeling Casper Ottar Jensen forklarer

resultatet med, at de færreste har et klokkeklart billede af fordele og risici

ved atomkraft.

- Mange siger nej ud fra et better safe than sorry-udgangspunkt, men udelukker ikke på forhånd muligheden for at blive klogere, siger Casper Ottar Jensen til Politiken.

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) er ikke overrasket over, at flere

danskere er kommet i tvivl. Hun siger til Politiken.

- Der er både fordele og ulemper ved atomkraft, og det er jo også sådan, at

Danmark allerede får en del af sin strøm fra svensk a-kraft. Det ændrer dog

ikke ved, at jeg ikke kan se for mig, at atomkraft kommer til at indgå i

Danmarks energipolitik. Vi skal i stedet bruge vores kræfter på udbygningen af

vedvarende energikilder, siger ministeren til Politiken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar