søndag den 26. september 2010

Shotgun Revolution

CD, udkom mandag d. 23-08-2010 på Target


Københavnske debutanter inviterer til noget, der nok mere er et brag af en fest end en revolution

Efter at være blevet skudt ud af Karrierekanonen er den københavnske kvintet Shotgun Revolution nu ude med deres debutalbum, der byder på hård, pågående og kontant guitarrock med tydelige referencer til bands som Guns'n'Roses og AC/DC og i det hele taget til 80'ernes heavy rock. I Ditlev Ulriksen (eks-Innocent Blood) har bandet en velsyngende vokalist, der kan lede tankerne i retning af en mere lys udgave af Jon Bon Jovi. Sangene på Join The Revolution er forsynet med et arsenal af hooklines, og der skal ikke mange gennemlytninger til, før de begynder at hjemsøge en på alle mulige tider af døgnet. Mine favoritter er Bleeding, lighterballaden Hopefully og den bagkloge The Big Mistake. Shotgun Revolution kommer ikke til at vinde priser for at revolutionere rockmusikken. Til gengæld er deres udgave underholdende, uprætentiøs og vanedannende. De leverer den med al den indlevelse og energi, man kunne ønske sig, og mon ikke Shotgun Revolution vil være ren napalm på de danske spillesteder?

Hypemand til standup show




Anmeldt af Keld Rud
GAFFAs anmeldelse:
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne synes:
4,00 stjerner i snit (efter 12 stemmer)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar